Saberproject

Saberproject kommer fra Tyskland, og de har i næsten 20 år været en af de mest dedikerede grupper i Europa, og de var de første der startede med professionelle koreograferede lyssværdskampe som sceneshow. Kun en uge efter SCI-FI-CON fejrer de faktisk deres 20 års jubilæum – så deres optræden her i Danmark bliver helt speciel.
Deres unikke stil bygger på et solidt fundament. For mange år siden havde de muligheden for at træne personligt med Nick Gillard, der var stunt coordinator og koreograf på alle lyssværdsduellerne i Star Wars Episode I, II og III. Dvs. det er de samme teknikker som Ewan McGregor og Hayden Christensen brugte i filmene, der danner baggrund for den måde Saberprojekt laver deres dueller og koreografi på.
Saberproject har været med ved Europas største events; Comic Con, Star Wars Celebration, Star Wars Days i Legoland Germany m.fl. Deres shows kombinerer dynamisk koreografi med historiefortælling, leveret med passion of præcision – og altid med den dybeste respekt for Star Wars-universet.
Til SCI-FI-CON går Saberprojekt på scenen sammen med en gruppe danske lyssværdskæmpere, der for nyligt har fundet sammen. Dette internationale samarbejde demonstrerer det stærke bånd der findes i vores community.
Udover flere live shows, så har Saberprojekt også en stand i Hal 2, hvor de udstiller lyssværd og andre imponerende samlerobjekter, og man kan møde hele holdet og få en snak med dem.
Gør jer klar til et fantastisk show I aldrig vil glemme!