The Animation Workshop

The Animation Workshop i Viborg afholder til dette års SCI-FI-CON to spændende workshops, og man kan også møde de studerende i deres stand

Workshop #1 lørdag
“Kalder Rumagent Spiff! Kom og lav din egen sci-fi-tegneserie”

Striben er tegneseriens enkleste form – begyndelse, midte og slutning i hver sit billede. Så den er det perfekte sted at starte for dig, der gerne vil give dine indre sci-fi- eller fantasy-universer liv i tegneserieform. Det er ikke vigtigt at være en mestertegner for at kunne fortælle godt i billeder; det kræver blot en forståelse af formen og stærke idéer. Til denne workshop vil du få tips og tricks af toptalenter fra Grafisk Fortælling, billedfortælleruddannelsen ved The Animation Workshop i Viborg – og lave din helt egen intergalaktiske stribe!

Workshop #2 søndag
Hvem vil være Gud?
Design din egen livsform”Predator, The Xenomorph, Godzilla – populærkulturen vrimler med mindeværdige monstre, men der er altid plads til flere! I denne workshop vil du få tips og tricks til at designe rumvæsener og andre fantastiske skabninger af toptalenter fra Grafisk Fortælling, billedfortælleruddannelsen ved The Animation Workshop i Viborg. Find inspiration i dyreriget, forvræng proportioner, eller sæt fantasien fuldstændig fri. Kort sagt: Kom og skab væsener, hvis lige verden aldrig har set!